Et helt nyt oplevelsesløb på Højfyn!
Kom med ud og få en unik natur- og kulturoplevelse ved at deltage i ”De Tre Toppe”. Aarup Løbeklub og Tommerup Idræt inviterer til et skønt oplevelsesløb, hvor du kommer op på 2 eller 3 af de højeste punkter på Fyn, Frøbjerg Bavnehøj (130 m.o.h.), Dyred Banke (123 m.o.h.) og Brændholt Bjerg (115 m.o.h.).
Det er muligt at løbe eller gå 2 forskellige distancer, 8,5 km eller 21 km, fyldt med skøn natur, optur, højdemeter og et smukt udsyn over Højfyn.
Se f.eks. droneoptagelser fra Dyred Banke.